Skærme

Cykelskærme i forskellige designs

Skærme til cyklen afhænger af, hvordan din cykel er bygget, og hvilket formål skærmene skal bruges til. Der findes både halvskærme (3/4 skærme) og helskærme. Vores helskærme sælges i sæt, mens nogle af vores halvskærme sælges enkeltvis. Hos Cykelgruppen fører vi skærme af mærkerne BBB, BikePartner, Bike Attitude, Hebie og SKS.

Cykler du på en MTB, vil det ofte være praktisk med rigtige mountainbikeskærme. Disse er væsentligt bredere end almindelige skærme og kan ofte tages af og på cyklen efter behov. Af bagskærme har vi tilspændingssystemer på sadelpind og ved bagstel-montering. Vores forskærme monteres enten i cyklens forgaffel eller kronrør.

Hvis du cykler på en racercykel, vil det ofte være smart med stumpskærme / halvskærme, som kan klikkes af og på cyklen. På tørre dage vil du nok hellere spare de få gram, mens det på en regnvejrsdag kan være belejligt med skærme til at tage det værste vand. Vores racerskærme monteres typisk på stellet (eller bagskærmen på sadelpinden).

Til citybikes findes både halvskærme og helskærme. Som navnet antyder, afværger helskærme mere end halvskærme, da de går længere ned over hjulene. Halvskærme ser ofte pænest ud på sportscykler, mens almindelige citybikes er pænest med helskærme.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Husk, at vi står til rådighed i vores butikker i Rowi Cykler Aarhus, Egå Cykelcenter og Hasle Cykelcenter.
Alternativt er du velkommen til at kontakte os.