Beskrivelse
Koga F3 8.0 Herre i Limestone High Gloss (Blank Grå med Orange) er Koga’s topmodel med indvendige gear og remtræk. Du får her en æstetisk og komfortabel citybike, som har sporty egenskaber til de lange cykelture. Denne cykel er med remtræk og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør cykelturen noget sjovere. Den ultimative kombination af “Form, Function & Fun”.
Shimano Alfine Geargruppe
KOGA F3 8.0 er bygget med det ekstra lækre 11 Shimano Alfine gearsystem. Shimano Alfine er skabt til at yde perfekt uanset kørselsforhold. Da der er 11 gear, er cyklen både tungt og lavt nok gearet til at kunne køre op og ned ad bakker uden problemer. Alfine levere kvalitet, funktionalitet og kræver minimal vedligeholdelse og har desuden en funktion, som gør ethvert gearskifte let, blødt og hurtigt.
I stedet for en traditionel kæde, kommer denne cykel med et Gates CDX remtræk. Et remtræk holder væsentligt længere end en almindelig kæde og kræver ingen vedligeholdelse. Remmen kører altid jævnt, og gearskiftet føles lydløst og glidende.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at F3 8.0 bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med to hydrauliske Shimano skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Schwalbe Marathon Racer Dæk
Koga F3 7,0 er udstyret med 28″ Schwalbe Marathon Racer Dæk (700 x 37C), som er designet til at rulle let og sikre godt vejgreb året rundt. Dækket er perfekt til pendling eller lange cykelture på asfalteret vej. For ekstra beskyttelse mod punkteringer, er der ilagt et gummiindlæg, som holder de værste glasskår og småsten væk.
Mere om Koga F3 8.0 Herre (Limestone High Gloss / Blank Grå)
Denne udgave af Koga F3 8.0 er i herrestel med lige overrør. Herre-udgaven fås her i Limestone High Gloss, som er en blank grå farve med orange detaljer. For at opnå det flotte steldesign, kommer Koga F3 8,0 med et let og sportsligt glatsvejset stel. Cyklen har et super rent look på grund af brugen af KOGA Crown Connect teknologi, hvor lygterne, skærmene, forgaffel og lyskabler er perfekt integreret. Kablet til lygterne løber gennem forgaffel, stel og bagagebærer. For ekstra komfort er forgaflen med affjedring til at absorbere stød og vibrationer fra vejen.
Cyklen fås i størrelserne: S (50 cm), M (54 cm), L (57 cm) og XL (60 cm).