Beskrivelse
MBK Octane Cross Herre i mat grøn er en lækker og alsidig allround cykel skabt til brug hele året, om det er i hverdagen eller i fritiden. Du får her en fed cykel, der kombinerer de bedste offroad-egenskaber fra en gravelcykel og MTB med komfortegenskaberne fra en sportscykel. Derudover er den udstyret med brede og robuste dæk, der i kombination med en affjedrende forgaffel giver en ekstra komfort og et øget greb uanset terrænet.
Shimano Altus Geargruppe
Denne udgave af MBK Octane Cross er bygget med 3 x 9 udvendige Shimano Altus gear. Shimano Altus er robust og er designet til at kunne håndtere høje hastigheder, både på landevejen og i skoven, mens det er med lav gearing til de bakkede og hårde terræner.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Octane Cross bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Affjedrende forgaffel og Gravel dæk
MBK Octane Cross er designet til også at kunne køre i skoven. Derfor er cyklen udstyret med en affjedrende forgaffel fra SunTour med en vandring på 100 mm. For at gøre cyklen anvendelig til forskellige terræn, er Octane Cross designet med 28″ Panaracer GravelKing SK dæk (700 x 43C), som er bygget til hastighed på selv det hårdeste terræn. Dækket er med naturlig gummiblanding, aggressive knopper på kanterne og punkteringsbeskyttelse. Dette giver dækket et stærkt greb på løst grus. Samtidig sluger dækket ikke for meget af energioverførslen og skaber minimal støj på asfalteret vej.
Mere om MBK Octane Cross Herre (Mat Grøn)
Denne udgave af Octane Cross er i aluminium i en mat grøn farve med sorte detaljer. Cyklen findes i forskellige størrelser – Se billede for størrelsesguide.