Beskrivelse
Merida Silex 600 er en super fed gravelbike, som er designet til at kunne håndtere såvel milde som hårde terræner. Denne model er med brede dæk, 1×11 gearing og hydrauliske skivebremser.
SRAM APEX1 Geargruppe
Denne udgave af Merida Silex er udstyret med SRAM Apex1 gearsystem. SRAM Apex1 er hurtigt og let skiftende, og så kan det holde til de slag, din cykel kommr ud for på det hårde terræn. Du får altså her en geargruppe, som både kan takle landevejen og skovstierne. Dette gearsæt er SRAM Apex1 1×11 Speed.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Merida Silex bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske SRAM Apex1 skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning.
MAXXIS RAMBLER Dæk
Merida Silex 600 er designet med Maxxis Rambler dæk (700 x 35C), som er bygget til hastighed på selv det hårdeste terræn. Dette foldedæk er med naturlig gummiblanding og aggressive knopper på kanterne. Dette giver dækket et stærkt greb på løst grus, sluger ikke for meget af energioverførslen og skaber minimal støj på asfalteret vej.
Mere om Merida Silex 600
Denne udgave af Merida Silex er i herrestel i Merida’s lette Silex Lite aluminiumsstel med carbon forgaffel. Cyklen fås her i blank sort med matsorte detaljer. Se billede for størrelsesguide og geometri.