Beskrivelse
Nishiki Comp Nine Dame er en race-hybrid cykel i blå. Denne cykel er med en stelgeometri som giver en aggressiv kørestilling, da styret er placeret lavt i forhold til sadelhøjden. Geometrien kombinerer de bedste egenskaber fra en racercykel og en sportscykel. Du får altså her en cykel, som er hurtig og er perfekt til både pendling og motion i fritiden.
Shimano Alivio Geargruppe
2022 udgaven af Nishiki Comp Nine skulle oprindeligt være bygget med Shimano Acera geargruppe. Grundet leveringsproblemer er cyklen dog udstyret med den bedre gearkvalitet, Shimano Alivio. Derfor får du her en cykel bygget med 9 udvendige Alivio gear. Shimano Alivio er skabt til den aktive rytter, og er både hurtig, let og præcis, hvilket sikrer en god ydeevne. Alivio er desuden robust, så du kan presse din cykel året rundt.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Nishiki Comp Nine bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Kenda 28″ Dæk
Nishiki Comp Nine er designet med 28″ Kenda dæk (700 x 35C), som er skabt til pendling og fritidscykling i byen og på landevejen. Dækkene er letrullende og komfortable at køre på. De har en let punkteringsbeskyttelse og et dækmønster, som sikrer godt vejgreb året rundt.
Mere om Nishiki Comp Nine Dame (Blå)
Denne udgave af Nishiki Comp Nine er i damestel i let aluminium. Dame-udgaven fås her i blank blå og findes i forskellige størrelser. Farve hedder ifølge Nishiki blank lyseblå med sorte detaljer. I virkeligheden er den lidt mørkere end billedet viser.