Beskrivelse
Principia Gravel H20 er 2023 udgaven af Principia’s gravel hybrid serien og fås her i matsort. Gravel Hybrid er fyldt med alsidige egenskaber, så den både er ideel til hverdagsbrug og motion i fritiden. Cyklen har brede dæk, som sikrer at cyklen kan håndtere både grusvej og landevej, uanset vejr og årstid. Denne flat-bar gravelbike er med MTB-styr og hurtigtskiftende gear, så cyklen både er komfortabel og præstationsdygtig.
Shimano Deore Geargruppe
Denne udgave af Principia Gravel H20 er udstyret med 12 speed Shimano Deore M6000 gearsystem. Shimano Deore ligger blandt Shimano’s bedre kvaliteter, hvilket betyder at gearene skifter hurtigt og let. Deore er desuden kendt for at være robuste og langtidsholdbare. Dette gearsæt er Shimano Deore 1×12 Speed.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Principia Gravel Hybrid bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning.
Panaracer GravelKing SK
Principia Gravel H20 er designet med Panaracer GravelKing SK dæk (700 x 38C), som er bygget til hastighed på selv det hårdeste terræn. Dækket er med naturlig gummiblanding, aggressive knopper på kanterne og mild punkteringsbeskyttelse. Dette giver dækket et stærkt greb på løst grus, sluger ikke for meget af energioverførslen og skaber minimal støj på asfalteret vej.
Mere om Principia Gravel H20 (Matsort)
Denne udgave af Principia Gravel H20 er i let aluminium. Denne udgave er designet i mat sort med sølv detaljer, og findes i flere forskellige størrelser. Se billede for størrelsesguide og geometri. Cyklen leveres UDEN pedaler.