Fri fragt ved køb over 499 kr.‎‎‎‎‎‎‎‎ |‎‎‎‎‎‎‎‎ Hurtig levering‎‎‎‎‎‎‎‎

Din kurv

Din kurv er tom

Se vores udvalg af produkter

Hvem er vi? Mød vores butik i Aarhus

Måske er du ikke helt sikker på, hvem vi er. Eller måske er du bare nysgerrig på at lære os bedre at kende. Rowi Cykler er en cykelhandler i Aarhus, som har mere end 75 års erfaring med mobilitet på to hjul. Fra de første knallerter i efterkrigstidens Aarhus til nutidens moderne elcykler har Rowi fulgt danskernes transportvaner.


1951 – Rowi starter i Frederiksgade 90

Vi åbnede første gang dørene op i 1951. Dengang lå forretningen på Frederiksgade 90 i Aarhus – et område, hvor der i dag ligger både Rema 1000 og Radisson Hotel (Billede fra 1952). Aarhus var i vækst, og behovet for praktiske transportmidler var stort.

I de første mange år var Rowis primære fokus knallerter og scootere. For mange aarhusianere var knallerten en nødvendighed i hverdagen – et billigt og effektivt alternativ til bilen. Rowi blev hurtigt kendt som et sted, hvor man kunne få både pålidelige køretøjer og kompetent service.

Allerede her blev fundamentet lagt for det, vi hos Rowi stadig gerne vil stå for: faglighed, kompetance og service.


1971 – Flytning til Frederiksgade 75

I 1971 flyttede Rowi fra Frederiksgade 90 til Frederiksgade 75, hvor vi også er placeret i dag (Billede fra 1982). Der var brug for mere plads i nærheden af samme lokation, så alt gik op i en højere enhed. Her havde vi nemlig mulighed for store butikslokaler samt et stort værksted. 

I 1971 var knallerter og scootere stadig det, som fyldte størstedelen af butikken. Som tiden skred frem, blev cykler mere og mere end del af sortimentet.


1970’erne til 2007 – Fra knallerter til cykler

Frem til 2007 solgte Rowi fortsat mange knallerter og scootere. Men i takt med at cykler blev mere populære – både som transportmiddel og fritidsaktivitet – ændrede markedet sig.

Flere aarhusianere valgte cyklen til og fra arbejde, uddannelse og indkøb. Byen blev mere cykelvenlig, og fokus på sundhed, miljø og fleksibilitet voksede. Det kunne mærkes i butikken.

Hos Rowi tog vi i 2007 beslutningen om, at nu ville vi udelukkende fokusere på cykler. Derfor blev den sidste knallert og scooter solgt i 2007. Beslutningen var et naturligt resultat af udvikling i transportmidler i Aarhus. Ved at koncentrere os 100% om cykler, kunne vi udbygge vores udvalg og specialisere os endnu mere i cykler.


2010’erne – Elcykler kommer ind i sortimentet

I løbet af 2010’erne sker endnu en stor forandring i cykelbranchen: elcyklen bliver for alvor populær. Elcykler åbner cykling op for nye målgrupper og gør det lettere at pendle længere distancer, klare bakker og cykle i hverdagen uden at være helt udkørt.

Hos Rowi Cykler tager vi hurtigt elcykler ind i sortimentet og følger den teknologiske udvikling tæt. Fokus er fortsat på kvalitet, komfort og driftssikkerhed – værdier, der har været gennemgående siden 1951.

Som alle andre nye teknologier, havde elcyklerne en del "børnefejl". Men efter de første modeller, fandt cykelverdenen hurtigt ud af, hvad der fungerer og hvad der fungerer knap så godt. 


I dag – En moderne cykelhandler i Aarhus

I dag ser vi os hos Rowi Cykler som en moderne cykelhandler i Aarhus med et bredt sortiment af cykler, elcykler, børnecykler og tilbehør. Vi er Aarhus' anden største og anden ældste cykelbutik.

Vi er et "lille" team på mindre end 10 ansatte. Derfor er det vigtigt for os med god trivsel på arbejdspladsen. Og så er det især vigtigt for os, at du som kunde får en god oplevelse. 

Et af vores store kendetegn er vores værksted. Vi har byens hurtigste værksted med hele 5 fagudlærte mekanikere. De har kendskab til alle typer cykler og elcykler. Uanset om din cykel har en punktering, et slidt kædesæt, dårlige bremser, eller om den blot kræver et eftersyn, så kan vi hjælpe dig med det. 

Hos Rowi deler vi også gerne ud af vores viden om cykling. Om du har brug for hjælp til at finde den rette sadel (læs vores omtale i Ugeavisen og Stiften), eller om du skal have en ny cykelhjelm eller lås, så er vi altid tilgængelige til en god snak.


Rowi Cykler og Cykelgruppen

Rowi Cykler er i dag en del af Cykelgruppen. Cykelgruppen er en fælles hjemmeside for Rowi Cykler og Egå Cykelcenter. På den måde kan vi skabe et større udvalg inden for cykler, elcykler og tilbehør. Begge vores butikker ligger i Aarhus omegn.

Har du spørgsmål, eller ønsker du personlig rådgivning, kan du nemt komme i kontakt med butikken via Cykelgruppens kontaktside.

Forrige indlæg
Næste indlæg
Tilbage til Blogindlæg