Delbetaling med Viabill hos Cykelgruppen: Split betalingen op i flere rater
Hos Cykelgruppen og i vores to fysiske butikker, Rowi Cykler og Egå Cykelcenter, har vi en løsning for delbetaling. ViaBill er en dansk virksomhed, som tilbyder en BNPL (Buy Now, Pay Later / Køb nu, Betal senere) løsning.
Hvis du ved kassen vælger ViaBill som betalingsmetode, har du mulighed for at dele betalingen op i rater.

Hvad er delbetaling med ViaBill?
Når du handler online på vores hjemmeside, har du mulighed for den låne-løsning, som hedder ViaBill Free. Her kan du dele dit køb op i 4 månedlige rater. Helt uden renter og gebyrer. Det vil altså sige, at hvis en cykel koster 31999 kr, betaler du 4 rater à 7.999,75 kr.
Handler du i stedet fysisk i vores butik, har du mulighed for at hente ViaBills App og derigennem ansøge om kredit. ViaBill foretager en kreditvurdering, som tager ca. 5 minutter fra du går i gang. Alt efter indkomst, gæld, udgifter og andre faktorer, kan du blive godkendt til en kredit på op til 50.000 kr, som kan splittes ud over 4-24 rater. Denne løsning kan der være en ÅOP på 0-25% alt efter kreditvurdering.
ViaBill hos Cykelgruppen.dk - Sådan bruger du det
Hvis du vil betale med ViaBill på vores hjemmeside, lægger du dine varer i kurven og går til kassen. Her vælges ViaBill som betalingsmetode. På ca. 5 minutter gennemfører du en kort oprettelse/kreditvurdering med ViaBill. Herefter kan du acceptere købet og betalingsløsning.
Vil du i stedet betale med ViaBill i vores fysiske butikker, har vi en QR-kode, du skal scanne. Her sendes du til App Store / Play Store for at hente ViaBill Appen. I Appen opretter du dig som bruger, og så foretages en kreditvurdering på 3-5 minutter. Herefter får du at vide i Appen, hvor meget du kan låne for. Vælger du at optage lånet, får du med det samme et digitalt ViaBill Mastercard, som du kan betale med i vores butik.
Har du spørgsmål / brug for hjælp, skal vi selvfølgelig nok hjælpe med det.
Hvad koster det - og hvad hvis du betaler for sent?
Vores online ViaBill løsning koster dig ingenting ud over ordrens beløb. Der er altså hverken renter eller gebyrer. Ved forsinkelse i betaling tilskrives rykkergebyr iht. ViaBills vilkår.
Løsningen i vores fysiske butikker har forskellige omkostninger alt efter kreditvurdering. ÅOP kan altid ses inden at lånet optages. ÅOP kan veksle fra 0-25%. ViaBill Mastercard koster 29 kr/mdr, når din ViaBill saldo er højere end 0.
VIGTIGT! ViaBill kan ændre priser/gebyrer over tid. Denne side er derfor vejledende. Vi anbefaler derfor altid at tjekke ViaBills egne vilkår og prisoversigt, før du vælger ViaBill som betalingsmiddel.
Sikkerhed, regler og kreditvurdering
Kreditvurdering er lovpligtig ved forbrugerkredit. I Danmark følger det Kreditaftaleloven §7.c som Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet løbende vejleder om. Det betyder, at ViaBill vurderer din betalingsevne, inden kreditten godkendes.
Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på kreditaftalen. Ved returnering krediteres saldoen, og overskydende beløb tilbageføres. Se ViaBills vilkår for detaljer