Beskrivelse
Gazelle Arroyo C8 HMB Elite Dame i Black Mat (Sort) med det nye Bosch Smart System (BES3). Du får her den nyeste udgave af den populære Arroyo C8, som har fået en stor opgradering i forhold til motorteknologi. Arroyo Serien er kendt for at være alsidige og komfortable elcykler, som har en stærk og lydløs centermotor fra Bosch. Dette gør netop denne model ideel til hverdagsbrug – hvad end det er pendling eller længere ture. Her fokuseres der på kvalitet, en luksuriøs finish og mange fine detaljer. Gazelle Arroyo C8 HMB Elite kommer med indbygget batteri, hvilket sammen med centermotoren skaber optimalt balancepunkt og gør cyklen mere stabil at cykle på.
Bosch Active Line Plus Centermotor – BES3 Smart System
Den nye udgave af Gazelle Arroyo C8 HMB Elite er designet med det nye Bosch Smart System. Du får her en elcykel med en stærk og lydsvag centermotor. Motoren er Bosch Active Line Plus, som kan yde en motorkraft på op til 50 Nm. BES3 (Bosch Ebike System 3 – Smart System) har en masse fede features:
- Bosch eBike Flow App: En gratis applikation til din telefon, hvor du selv kan holde din elcykel opdateret. Giver bl.a. mulighed for at justere motorens assist-kurver (hvor meget motoren hjælper i de forskellige niveauer), tracke dine cykelture og registrere fitnessdata.
- Cykling uden display: Brug for mere plads på styret? Du kan afmontere displayet og sætte stikket fra display ind i controlleren/fjernbetjeningen i venstre side af styret. Elsystemet virker stadig på helt samme måde som med display.
- eBike Lock: Gratis feature, som “låser” motoren. Når aktiveret, kan motoren ikke trække, så elcyklen kun kan bruges som en “almindelig cykel”. eBike Lock aktiveres ved hjælp af din smartphone som en digital nøgle.
- FOTA: Mulighed for Firmware Over The Air, så du kan foretage simple opdateringer til din motor fra din telefon via eBike Flow App
- Mulighed for eBike Alarm: En Premium-tjeneste som kan tilkøbes i eBike Flow Appen. Kræver aktivering af eBike Lock og installation af ConnectModule i fysisk forretning. Kontakt os for at høre nærmere.
- Du kan læse alle features om BES3 Bosch Smart Systemet her
Cyklen er udstyret med et kraftigt 500 Wh batteri, som er integreret i stellet. Batteriet er let at afmontere ved opladning – alternativt kan du oplade batteriet direkte fra cyklen.
Du kan helt selv tilpasse motorassistancen på turen – Dette gøres på display (Bosch Intuvia 100) og controller, som er monteret på cyklens styr. Her kan du desuden tænde og slukke cykellygterne, samt se hvor hurtigt og langt du kører og et estimat for rækkevidden på batteriopladningen. Du kan beregne en estimeret rækkevidde her.
Shimano Nexus Geargruppe
Gazelle Arroyo C8 HMB Elite er bygget med 8 indvendige Shimano Nexus gear. Shimano Nexus er skabt til den travle hverdag, og kan derfor levere kvalitet, funktionalitet og kræver minimal vedligeholdelse. Nexus har desuden en funktion, som gør ethvert gearskifte let, blødt og hurtigt. En cykel med Shimano Nexus føles altså både komfortabel og let at cykle på. Gearsystem og kæde er på denne elcykel beskyttet af en lukket kædeskærm, så cyklen kræver mindst muligt vedligeholdelse.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Gazelle Arroyo C8 bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Som ekstra bremsesikkerhed, har Arroyo-Serien både 2 håndbremser OG fodbremse.
Mere om Gazelle Arroyo C8 HMB Elite Dame BES3 (Black Mat)
Denne udgave af Arroyo C8 HMB Elite er i damestel med lav indstigning, så cyklen er let at komme af og på. Modellen ligner ved første øjekast en almindelig cykel. Dette skyldes den diskrete motor, og at batteriet er indbygget i stellet. Batteriet er let at tage af og på i forbindelse med opladning. Alternativt kan du lade batteriet op direkte fra siden af cyklen.
Cyklens komfort er i top, hvilket skyldes affjedring i sadelpind og forgaffel samt brede, punkterhæmmende dæk. Arroyo C8 kommer desuden med en blød sadel og et ergonomisk styr, som kan justeres i højde efter behov. Som en ekstra detalje, kommer C8-modellen af Arroyo med de smarte Fendervision skærme, hvor lygterne er integreret i skærmen. Det giver et smart finish, mens det gør dig endnu mere synlig fra siden.