Fri fragt ved køb over 499 kr.‎‎‎‎‎‎‎‎ |‎‎‎‎‎‎‎‎ Hurtig levering‎‎‎‎‎‎‎‎

Din kurv

Din kurv er tom

Se vores udvalg af produkter

Guide til cykelbremser

Cykelbremser er en af de vigtigste dele på enhver cykel. Uanset om du kører på en klassisk citybike, en elcykel eller en sporty cykel, er gode og velfungerende bremser afgørende for både sikkerhed, komfort og kontrol. Men når du skal købe ny cykel, hvilken type bremse skal du så vælge? Og hvad er forskellen på en rullebremse, en skivebremse, en fælgbremse og en fodbremse til en cykel?

I denne guide gennemgår vi de mest forskellige typer cykelbremser, så du nemmere kan finde den løsning, der passer til dine behov. Vi ser blandt andet på fordele og ulemper ved de forskellige bremsesystemer, og hvornår de forskellige typer egner sig bedst.


Lovkrav til cykelbremser – Hvor mange bremser skal en cykel have?

Før vi ser nærmere på de forskellige typer cykelbremser, er det vigtigt at kende reglerne. I Danmark er det lovpligtigt, at en cykel skal være udstyret med to uafhængige og funktionsdygtige bremser.

Det betyder, at cyklen skal have mulighed for at bremse effektivt både forfra og bagfra. De to bremser skal fungere uafhængigt af hinanden, så du stadig kan standse sikkert, hvis den ene bremse skulle svigte.

En typisk kombination kan eksempelvis være:

  • En håndbremse foran og en fodbremse bagpå
  • To håndbremser med skivebremser eller fælgbremser
  • En forbremse og en bagbremse med forskellige bremsesystemer

Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere, at både din forbremse på din cykel og din bagbremse på cin cykel fungerer korrekt.


Skivebremse til cykel – Kraftig bremseeffekt under alle forhold

En cykel med skivebremser er blevet mere og mere populær de seneste år – især på elcykler, mountainbikes, gravelcykler og sporty citybikes. Skivebremser fungerer ved, at en bremsekaliber sidder monteret på cykelstellet. I kaliberen er 2 bremseklodser, som klemmer omkring en metalskive, der sidder monteret på hjulets nav.

Der findes både mekaniske og hydrauliske skivebremser. De hydrauliske modeller bruger bremsevæske til at overføre kraften fra bremsegrebet til bremsekaliberen. Det giver en meget præcis og kraftfuld bremsning med minimal indsats i hånden.

En stor fordel ved skivebremser er, at bremseeffekten ikke påvirkes lige så meget af regn, snavs og mudder som ved traditionelle fælgbremser. Derfor er de særligt populære blandt cyklister, der bruger cyklen året rundt. Til gengæld kan de pive / hyle, hvis de er våde og beskidte.

Skivebremser er også meget velegnede til elcykler, hvor den ekstra vægt og højere fart stiller større krav til bremsesystemet.

  • Meget kraftig bremseeffekt
  • Fungerer godt i regn og dårligt vejr
  • Findes både som mekanisk og hydraulisk system
  • Velegnet til elcykler, mountainbikes og sportscykler

Rullebremse til cykel – Den vedligeholdelsesvenlige løsning

En cykel med rullebremser er en populær løsning på mange klassiske citybikes og komfortable elcykler. En rullebremse fungerer ved, at små ruller presses ud mod "væg" og skaber friktion inde i en bremsetromle, som sidder på hjulet. Fordi bremsen er lukket inde i navet, er den godt beskyttet mod regn, snavs og salt fra vejene.

En af de største fordele ved en rullebremse er den lave vedligeholdelse. Du slipper eksempelvis for at justere bremseklodser eller rense bremsedele lige så ofte som ved andre systemer.

Rullebremser er dog ikke udviklet til ekstrem belastning eller meget høj fart. De passer derfor bedst til almindelig cykling, pendling og afslappede ture, hvor komfort og driftssikkerhed er vigtigere end maksimal bremsekraft.

  • Lavt behov for vedligeholdelse
  • God beskyttelse mod vejr og snavs
  • Lang levetid
  • Typisk brugt på citybikes
  • God løsning til hverdagsbrug

Fælgbremse til cykel – Den klassiske og effektive løsning

En cykel med fælgbremser er en af de mest kendte typer cykler med håndbremse. Her presses bremseklodser direkte mod cyklens fælg, når du aktiverer bremsegrebet på styret.

Fælgbremser har i mange år været standard på mange racercykler, citybikes og almindelige cykler. De er enkle, lette og nemme at vedligeholde.

En stor fordel ved fælgbremser er den lave vægt og simple konstruktion. Det gør dem populære på cykler, hvor vægt og effektivitet spiller en rolle.

Ulempen er, at bremseeffekten kan blive påvirket af våde fælge, mudder og slidte fælge. Derfor kræver de regelmæssig kontrol af både bremseklodser og fælgens tilstand.

  • Enkel og pålidelig konstruktion
  • Lav vægt
  • Nemt at udskifte bremseklodser
  • Populær på racercykler og klassiske cykler
  • Kræver løbende kontrol og justering

Fodbremse på cykel – Den velkendte bagbremse

En cykel med fodbremse er stadig en af de mest populære løsninger på traditionelle danske citybikes. Fodbremsen aktiveres ganske enkelt ved at træde baglæns i pedalerne, hvilket gør den nem at bruge for mange cyklister.

Fodbremsen fungerer ved, at bremsesystemet sidder inde i baghjulets nav. Når du træder tilbage, bremser cyklen. Den er særligt populær blandt børn, voksne motionister og cyklister, der ønsker en enkel og driftssikker løsning.

En fordel ved fodbremsen er, at den kræver meget lidt vedligeholdelse og er godt beskyttet mod vind og vejr. Samtidig kan du altid finde bremsen hurtigt, da den aktiveres med pedalerne.

En fodbremse giver dog ikke samme kraftige bremseeffekt som eksempelvis hydrauliske skivebremser, og derfor kombineres den ofte med en håndbremse foran.

  • Nem at betjene
  • Kræver minimal vedligeholdelse
  • God beskyttelse mod vejr og snavs
  • Typisk monteret som bagbremse
  • Velegnet til citybikes og børnecykler

Cykel håndbremse – Hvad betyder det?

En cykel håndbremse er den type bremse, du aktiverer med et bremsegreb på styret. Håndbremser findes både som skivebremser, rullebremser og fælgbremser og bruges ofte som forbremse eller kombineret med en fodbremse bagpå. Alternativt er din cykel med to håndbremser og derfor ofte uden fodbremse.

For mange cyklister giver en håndbremse bedre kontrol, fordi du selv kan dosere bremsekraften præcist. Især på elcykler er en god håndbremse vigtig, da cyklen ofte kører hurtigere og vejer mere end en almindelig cykel.

Når du vælger cykel, bør du derfor overveje, hvordan du bruger den:

  • Til korte ture i byen er fodbremse eller rullebremse ofte et godt valg
  • Til elcykler er skivebremser ofte en fordel på grund af den ekstra vægt
  • Til sportslig kørsel giver skivebremser eller gode fælgbremser høj kontrol

Hvilke cykelbremser passer bedst til dig?

Der findes ikke én type cykelbremse, som er bedst til alle. Det rigtige valg afhænger af din cykeltype, dit kørselsbehov og hvor meget vedligeholdelse du ønsker.

Hvis du primært cykler i byen og ønsker en nem og problemfri løsning, kan en cykel med fodbremse eller rullebremse være det oplagte valg. Hvis du kører mange kilometer, har en elcykel eller ønsker maksimal kontrol, vil en skivebremse cykel ofte være den bedste løsning.

Uanset hvilken type bremse du vælger, er det vigtigste, at dine cykelbremser altid fungerer korrekt. Regelmæssig kontrol og vedligeholdelse sikrer, at du kan bremse sikkert – hver gang du cykler.


Find de rigtige cykelbremser hos Cykelgruppen

De rigtige bremser gør en stor forskel for både sikkerhed og cykeloplevelse. Hos Cykelgruppen finder du cykler til forskellige behov – fra komfortable citybikes til moderne elcykler med effektive bremsesystemer.

Udforsk vores udvalg og find den cykel, der passer til din hverdag og dine behov. Med de rigtige cykelbremser får du bedre kontrol, større tryghed og en mere sikker cykeltur.

Forrige indlæg
Tilbage til Blogindlæg