Beskrivelse
Sparta A-Shine Energy BES3 Dame i Dover White Matte med det helt nye Bosch BES3 Smart System. Med det slanke design og smarte teknologi er A-Shine den perfekte urban elcykel til dig, der foretrækker at køre gennem livet med max power. Med de brede dæk og den komfortable affjedring, kommer du nemt gennem byens udfordringer. Til caféaftaler med venner eller i fitnesscentret; i medvind eller modvind!
Hovedkomponenter på Sparta A-Shine Energy BES3 Dame
Bosch Performance Line Centermotor – BES3 Smart System
Denne udgave af Sparta A-Shine Energy BES3 Dame er designet med det nye Bosch Smart System. Du får her en elcykel med en kraftig og lydsvag centermotor. Motoren er Bosch Performance Line, som kan yde en motorkraft på op til 75 Nm. BES3 (Bosch Ebike System 3 – Smart System) har en masse fede features:
- Bosch eBike Flow App: En gratis applikation til din telefon, hvor du selv kan holde din elcykel opdateret. Giver bl.a. mulighed for at justere motorens assist-kurver (hvor meget motoren hjælper i de forskellige niveauer), tracke dine cykelture og registrere fitnessdata.
- Cykling uden display: Brug for mere plads på styret? Du kan afmontere displayet og sætte stikket fra display ind i controlleren/fjernbetjeningen i venstre side af styret. Elsystemet virker stadig på helt samme måde som med display. Alternativt kan du klikke din SmartPhone i holderen på styret og connecte til elsystemet via BlueTooth.
- eBike Lock: Gratis feature, som “låser” motoren. Når aktiveret, kan motoren ikke trække, så elcyklen kun kan bruges som en “almindelig cykel”. eBike Lock aktiveres ved hjælp af din smartphone som en digital nøgle.
- FOTA: Mulighed for Firmware Over The Air, så du kan foretage simple opdateringer til din motor fra din telefon via eBike Flow App
- Mulighed for eBike Alarm: En Premium-tjeneste som kan tilkøbes i eBike Flow Appen. Kræver aktivering af eBike Lock og installation af ConnectModule i fysisk forretning. Kontakt os for at høre nærmere.
- Du kan læse alle features om BES3 Bosch Smart Systemet her
Cyklen er udstyret med et kraftigt 500 Wh batteri, som er integreret i stellet. Batteriet er let at afmontere ved opladning – alternativt kan du oplade batteriet direkte fra cyklen. Har du behov for længere rækkevidde, er der mulighed for at opgraderet til et 625 Wh batteri.
Du kan helt selv tilpasse motorassistancen på turen – Dette gøres på controller, som er monteret på cyklens styr. Her kan du desuden tænde og slukke cykellygterne, samt se hvor hurtigt og langt du kører og et estimat for rækkevidden på batteriopladningen. Du kan beregne en estimeret rækkevidde her.
Enviolo Trinløst Gear
Sparta A-Shine Energy er designet med det smarte, trinløse gearskift (Enviolo Trekking). Dette gearsystem kræver samme, lave mængde vedligeholdelse som almindelige, indvendige gear. Med et trinløst gearsystem har du dog ikke 3, 5, 7 eller noget andet bestemt antal gear. Her kan du 100% selv tilpasse gearingen til dit behov.
For at gøre cyklen endnu mere vedligeholdelsesfri, er den i stedet for en traditionel kæde udstyret med et Gates remtræk. Et remtræk holder væsentligt længere end en almindelig kæde og kræver ingen vedligeholdelse. Remmen kører altid jævnt, og gearskiftet føles lydløst og glidende.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at A-Shine Energy BES3 bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Mere om Sparta A-Shine Energy BES3 Dame – Dover White Matte
Denne udgave af A-Shine Energy BES3 i damestel med lav indstigning, så cyklen er let at komme af og på. Modellen er designet med en diskret motor og et integreret stelbatteri. Batteriet er let at tage af og på i forbindelse med opladning. Alternativt kan du lade batteriet op direkte fra siden af cyklen. Cyklen fås i forskellige størrelser og fås her i farven Dover White Matte, som er en mat cremet hvid farve.