Beskrivelse
Brooks B17 læder sadel i lysebrun (Honey). Denne cykelsadel er i suveræn kvalitet og perfekt egnet til både bykørsel og længere cykelture.
Brooks er et engelsk firma, som selv producerer deres sadler i England. Brooks er kendt for at efterleve gamle traditioner og levere produkter i topkvalitet. En stor del af Brooks’ produkter er lavet i læder, som er både slidstærkt og lækkert i designet.
En lædersadel kan for mange virke hård de første cykelture. Læder former sig dog efter siddeknoglerne og det tryk, du lægger i sadlen. Med tiden får du derfor en sadel udformet efter optimal pasform til dig. Da en Brooks B17 Honey sadel er i læder, er det en god idé at vedligeholde sadlen ved at smøre den med læderfedt. Læderet kan desuden strammes op i fronten af sadlen med en justeringsskrue.
Denne sadel er bedst egnet til en citybike-kørestilling og måler 24 cm i længden og 17,5 cm i bredden. Sadlen er med standard beslag.