Principia Mountainbikes

Principia er et dansk cykelmærke, som producerer mountainbikes, racercykler, gravelbikes, hybridcykler og elcykler. Principia blev skabt af tre unge fyre fra Aalborg, Danmark i 1990, der begyndte at svejse cykelrammer. Formålet var: De skulle være de bedste.

I dag er Principia en del af dansk familieejede virksomhed, HF Christiansen, som har hovedsæde i Randers. I deres sortiment finder du i dag både børnecykler, racercykler, gravelbikes, mountainbikes, hybridcykler og citybikes.

Principia Mountainbikes er kendt for deres fremragende kvalitet og fede designs. De producerer cykler, der er specielt designet til at tackle udfordrende terræn og give MTB-ryttere en sikker, hurtig og sporty oplevelse. Derfor anvender de kvalitetskomponenter fra førende producenter som Shimano og SRAM som deres gearsystemer. Disse gearsystemer giver mulighed for at skifte mellem forskellige gear for at tilpasse sig hurtigt under forskellige terræner og forhold. Gearskiftere og bagskiftere er omhyggeligt afstemt for at sikre et præcist og glat gearskifte.

Bremserne på Principias Mountainbikes er udvalgt med fokus på optimal bremsekraft og kontrol – både under våde og tørre forhold. Derfor gør mærket brug af hydrauliske skivebremser fra kendte producenter som Shimano, SRAM, Tektro og Avid. Skivebremser anses for det bedste bremsesystem grundet den hurtige bremseeffekt og den høje slidstyrke.

Hvad angår affjedringssystemer, er Principia Mountainbikes udstyret med forskellige typer affjedring afhængigt af model og formål. De fleste modeller er med affjedrende forgafler med vandring på 80-120 mm vandring. Disse absorberer effektivt stød og vibrationer fra skovbunden, grusstierne eller den ujævne asfalt, hvilket giver en mere behagelig tur og forbedret kontrol over cyklen. Principia gør brug af forgafler fra RockShox, SunTour og deres egne OEM-forgafler.

Størstedelen af Principias sortiment af mountainbikes består af cykler med 29” hjul. Disse er de mest populære modeller, da 29” hjul ruller hurtigere og lettere på vejen og i skoven. Disse er set som værende den fedeste hjulstørrelse til kørsel i skoven. Det danske mærke har dog også et udvalg af mountainbikes med 27,5” hjul og 26” hjul. Desto mindre hjul, desto hurtigere/lettere manøvreevner. Dog ruller mindre hjul også langsommere.

Principia MTB modellerne findes i forskellige prisklasser, så der er til ethvert prispunkt. Prisen varierer selvfølgelig efter kvalitet, så jo højere en pris, desto bedre gearsystem, bremser, forgaffel, hjulsæt m.v. Du er ALTID velkommen til at kontakte os, og så skal vi nok hjælpe med at finde det helt rigtige til dig.

Når du køber en Principia cykel hos Cykelgruppen, modtager du din ordre inden for 1-3 hverdage, såfremt vi har produkterne på lager. Principia giver 2 års garanti på alle cykler og 6 måneders garanti på sliddele.