Fastmonterede låse

Mangler du en forsikringsgodkendt lås, men vil du ikke have en tung lås med på slæb? Så er fastmonterede låse den type lås, du leder efter. En fastmonteret lås – også kaldet en rammelås – monteres direkte på cyklens bagstel, så du ikke skal til at finde et sted at låse cyklen fast til.

Alle Cykelgruppens fastmonterede låse er forsikringsgodkendte efter dansk varefaktagodkendelse. Alt afhængigt af låsemodellen, monteres en fastmonteret lås med kraftige strips på bagstellet eller skrues direkte på cyklen.

Hvorfor en fastmonteret lås?

Fastmonterede låse (Rammelåse) er den nemme og billige løsning i forhold til forsikringsgodkendelse. Fastmonnterede låse fås i to udgaver: Kliklåse og Ringlåse. Ved alle vores ringlåse er det nødvendigt, at din cykel har to skruer på bagstellet til montering af ringlåsen. Har din cykel ikke det, skal du vælge en kliklås, da den monteres på cyklens bagstel med kraftige strips. Til mange af de fastmonterede låse er der desuden mulighed for at koble en kædelås på, så man kan låse cyklen fast til noget og øge sikkerheden yderligere.

Er en fastmonteret lås ligeså sikker som en kædelås?

Uanset om du vælger en kædelås, bøjlelås, foldelås eller noget helt fjerde, er disse typer cykellåse anderledes end en fastmonteret lås. Disse kan låse cyklen fast til noget stationært, hvilket man ofte vil vurdere som mere sikkert. Det er dog ikke alle “løse” låse, som er forsikringsgodkendte, da der stilles høje krav til låse. Det ses derfor ofte, at folk vælger en fastmonteret lås ift. forsikringen, hvortil de køber en kædelås, så cyklen kan låses fast til noget.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Husk, at vi står til rådighed i vores butikker i Rowi Cykler Aarhus, Egå Cykelcenter og Hasle Cykelcenter.
Alternativt er du velkommen til at kontakte os.