Black Iron Horse – The Pony

Beskrivelse

The Pony er den mest populære ladcykel fra danske Black Iron Horse. Denne ladcykel er bygget med et stort lad, som kan bære op til tre børn. Den er desuden bygget i bæredygtige materialer, så du kan have det ekstra godt med dig selv, når du stiger op på The Pony.

Det smarte ved Black Iron Horse’s ladcykler er, at de alle er med baghjulsstyring. Dette betyder, at modellerne er perfekte til bykørsel, da de har en utrolig let styring, og at de har et meget lille vendepunkt. Den lette baghjulsstyring sikrer både komfort for cyklisten og passagerne på cykelturen. Da der drejes på baghjulet og ikke forhjul eller med ladet, føles cyklen mere stabil.

Sikkerhed, komfort og rummelighed

Black Iron Horse er designet med et stort lad, som rummer plads til 3 børn. Ladet består som udgangspunkt af et stort sæde med to siddepladser, og der kan tilkøbes et ekstra sæde i fronten. Alle sæder er med 3-punkt seler, så børnene er spændt sikkert fast. Man kan med fordel købe en figursyet hynde til sæderne for øget komfort.

For at sikre børnene/passagererne, er stellet modificeret, så der er placeret en stålramme rundt om kassen. Stålrammen modvirker blandt andet skader ved kollisioner fra alle sider. Selve ladet er lavet i genanvendt plast, som er det, Black Iron Horse har brugt mest tid på at udvikle. Ladet er 88 cm. bredt, hvilket er smallere end diverse andre ladcykler. Denne model har derfor en fordel i forbindelse med overhalinger og parkeringer.

Ladet kan, foruden børn, rumme en voksen, et kæledyr, varer eller bagage. Ladet er derfor også dybere end på de fleste ladcykler, så der er god plads til det hele. Under det primære sæde er der desuden plads til tasker og hjelme, så disse ikke skal tages med, når man går fra The Pony.

Kvalitet og teknik

Black Iron Horse er dansk designet og dansk produceret. Her tjekkes alle cykler igennem fra top til tå, så alt spiller når ladcyklerne sendes ud af fabrikkerne. Både The Pony og alle de andre modeller er lavet af robuste præcisionsstålrør, hvilket firmaet har over 25 års erfaring med.

The Pony er designet med kraftige og pålidelige Shimano skivebremser på både forhjul og baghjul. Skivebremser sikrer god bremseeffekt uanset vejrforhold og belastning i ladet. Du kan derfor trygt cykle rundt med børnene i ladet. For at gøre cyklen ekstra smart, er The Pony med 5 indvendige Shimano gear med elektronisk gearskifte, som er koblet op på den kraftige Shimano E6100 centermotor. Gearskiftet kan nemt betjenes via to små knapper på siden af styret. En fin detalje er, at cyklen automatisk skifter ned til 1. gear, når cyklen standser (f.eks. ved et lyskryds).

The Pony har også to integrerede forlygter samt en baglygte, som alle er koblet direkte til Shimano centermotoren. Lygterne betjenes simpelt ved et tryk på en knap på styret. Forlygten er en AXA lygte med 20 Lux, som kan lyse ca. 40 meter frem og ses på en afstand på helt op til 2.500 meter. Baglygten er fra tyske Busch & Müller, og sidder diskret placeret i enden af stellet. Baglygten kan ligeledes ses på god afstand.

Andre kvalitetsfaktorer ved The Pony er, at den har parkeringsbremse, punkteringshæmmende dæk fra Schwalbe og dobbeltbundne fælge, som sikrer god styrke mod den høje vægt, en ladcykel har.

Shimano E6100 Motorsystem

Black Iron Horse The Pony er bygget med en af markedets bedste elsystemer: Shimano E6100. Denne centermotor yder høj trækkraft med stabilitet og komfort. Shimano producerer både gear, bremser, motorsystemer m.m. De er indenfor cykelverdenen et af de mest anerkendte brands, hvilket gør dem til den perfekte motorleverandør til The Pony.

Shimano elsystemet har tre assistanceniveauer og kan yde en motorkraft på helt op til 60 Nm. Motoren, gearskiftet og lygterne betjenes alle på styret. Her har du et display, som bl.a. kan vise hastighed, gear og batteriets rækkevidde.

Hvorfor en Black Iron Horse?

Hvis du endnu ikke er overbevist om, hvorfor du skal vælge en Black Iron Horse som din næste ladcykel, så har vi her to nøglefaktorer, som kan hjælpe dig det sidste skridt:

Bæredygtighed

Bæredygtighed har fra starten været på Black Iron Horse’s dagsorden. The Pony er både et behageligt OG bæredygtigt transportmiddel. Både ladet, sæderne og dele af udstyret er lavet i bæredygtige og genanvendelige materialer. Det grønne udtryk sikres også ved at indhente materialer fra Danmark og Norden.

Dansk Design

ALLE modeller er designet og produceret i Danmark. Størstedelen af materialer er fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og Tyskland. Stellene svejses i Skive i Jylland, mens ladene smeltes og støbes af genanvendt plast på Sjælland. Alle cykler færdigbygges med omhu og kærlighed i København.

Black Iron Horse – The Pony kan variere i pris alt efter udstyr. Vi har en model stående i vores fysiske butik, Rowi Cykler. Denne er udstillet med Hydrauliske Skivebremser, Panorama-kaleche med handskerum, “Conversation Zipper” (åbning til passagerene), “Childseat Cushion” & “Box Floor Front”. Denne udgave står til DKK 49.333,00.

Se Black Iron Horse i aktion her:

Yderligere information

Farve

,

Størrelse

Mærke

Gear

Forbremse

Bagbremse

Batteri

Motorproducent

Batteriplacering

Km/t

Total længde

202 cm.

Total bredde

86,5 cm.

Max. længde i kasse

89 cm.

Max. bredde i kasse

66 cm.

Max. lasteevne

110 kg. + fører

Vægt