Beskrivelse
Denne SMART 0,5 Watt forlygte er til at fastmontere i forgaflen. Denne SMART forlygte gør dig både synlig på lang afstand og fra siden. Lygten har en indbygget frontrefleks, så cyklen ikke skal have monteret en ekstra refleks på fronten.
Du får her en SMART forlygte, som er godkendt efter dansk lovgivning for cykellygter, så du ikke risikerer bøder, og så du er ekstra synlig i trafikken. I oktober 2018 blev denne forlygte desuden kåret til vinder af TÆNK’s Bedst i Test.
Denne cykellygte er primært til at blive set. Lygten er derfor ikke egnet til at lyse en mørk vej eller en skov op. Her vil vi anbefale en kraftigere forlygte.
Lysfunktioner
Forlygten er bygget med to lysfunktioner – blinkende lys og konstant lys. Ved konstant lys har lygten en brændetid på op til 30 timer, mens det ved blinkende lys er op til 60 timer.
Lygten er batteridrevet af 2 stk. AA batteirer. Batterier er inkluderet i prisen. Ved udskiftning af batterier, skal du blot skrue bundskruen ud og trække selve lygten ud af sit hylster.
Montering af SMART 0,5 Watt Forlygte
Denne cykellygte monteres på forgaflen – lige over forhjulet. For at lygten er kompatibel, skal der være hul i forgaflen til at skrue lygten fast.