Beskrivelse
Koga SuperMetro Dame i Dawn Grey Gloss (Blank grå med orange). Supermetro er den ideelle ‘naked bike’ til bykørsel. Den har et unikt og moderne steldesign med en geometri som en sporty citybike. En smart detalje er lygterne, som er integreret i cyklen, hvilket giver denne bycykel en ren udstråling. Med Supermetro får du en city-cykel, der er samlet med højkvalitets komponenter, 8 gear og sans for detaljer.
Shimano Nexus Geargruppe
Koga SuperMetro er bygget med 8 indvendige Shimano Nexus gearnav og Shimano Alfine skiftegreb. Shimano Nexus er skabt til den travle hverdag, og kan derfor levere kvalitet, funktionalitet og kræver minimal vedligeholdelse. Nexus har desuden en funktion, som gør ethvert gearskifte let, blødt og hurtigt. En cykel med Shimano Nexus føles altså både komfortabel og let at cykle på. I stedet for en traditionel kæde, kommer denne cykel med remtræk. Et remtræk holder væsentligt længere end en almindelig kæde og kræver ingen vedligeholdelse. Remmen kører altid jævnt, og gearskiftet føles lydløst og glidende.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at SuperMetro bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med to hydrauliske Shimano skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Continental Contact Speed Dæk
Koga Supermetro er udstyret med Continental Contact Urban dæk (700 x 35C), som er designet til at rulle let og sikre godt vejgreb året rundt. Dækket er perfekt til pendling eller lange cykelture på asfalteret vej.
Mere om Koga SuperMetro Dame
Denne udgave af Koga SuperMetro er i damestel med semi-lav indstigning. Dame-udgaven fås her i Dawn Grey Gloss, som er en blank grå farve med orange detaljer. For at sikre et rent design, er kabelføringen integreret i cykelstellet. Både stel og forgaffel er lavet i let aluminium.