Beskrivelse
Dette er den nye udgave af Merida Big Nine 200, som her fås i Anthracite grå med sort. Merida Big Nine er en mountainbike bygget specielt til skovkørsel. Du får her en cykel med 29″ hjul og et aluminiumsstel. Modellen er en hardtail, hvilket betyder at du har en affjedrende forgaffel og et stift stel (ingen bagdæmper).
Shimano Deore Geargruppe
Denne udgave af Merida Big Nine er bygget med 1 x 10 udvendige Shimano Deore M5120 gear. Shimano Deore ligger blandt Shimano’s bedre kvaliteter, hvilket betyder at gearene skifter hurtigt og let. Deore er desuden kendt for at være robust og langtidsholdbart.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Big Nine bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Affjedrende forgaffel
Merida Big Nine 200 er designet til skovkørsel. Derfor er cyklen udstyret med en affjedrende forgaffel fra SunTour. Forgaflen er en SunTour XCR32 LOR med en vandring på 100 mm. Der er mulighed for at låse forgaflen, til hvis cyklen skal køre på asfalteret vej for bedre energioverførsel.
Mere om Merida Big Nine 200 (Anthracite)
Denne udgave af Big Nine er i aluminium i en Blank Anthracite Grå farve med sorte detaljer. Cyklen fås kun i størrelse M som svarer til en stelstørrelse på 17″.