Beskrivelse
Ortlieb Atrack BP er en rummelig og komfortabel rygsæk til cykelturen. Atrack BP er designet til cykelferien eller til dig som skal have meget oppakning med på pendler-turen.
Opbygning af Ortlieb Atrack BP
Ligesom alle Ortlieb’s cykeltasker, er Atrack BP 100% vandtæt. Denne model er desuden designet med plads til at hægte cykelhjelmen fast til tasken, når du går fra cyklen. Tasken kan rumme 25 liter, hvilket giver plads til tøj, computer, sko og meget andet.
For at opnå den optimale pasform er stropperne omkring skuldre og livet justerbare. Bagsiden er med padding som er med høj åndbarhed og reducerer stød/belastning til ryggen ved brug. Lynlåsen er ligeledes 100% vandtæt og bygget robust til at kunne holde til brug i al slags vejr. Lynlåsen er designet til at skabe en stor åbning i tasken, så det er let at komme til bagagen. Inde i taske er 4 lynlåslommer, som giver mulighed for opbevaring af mindre genstande, som skal være lette at finde.
Atrack BP er lavet i PVC frit materiale.