Beskrivelse
Schwalbe Marathon Plus MTB er et af markedets bedst beskyttende MTB cykeldæk, og fås her til 29″ hjul. Marathon Plus Mountainbike dæk er designet til at sikre godt greb i skovbunden og giver god punkteringsbeskyttelse til MTB cykler. Du får her et cykeldæk med et mønster designet til sikkert vejgreb på skovbund og stier.
Specifikationer for Schwalbe Marathon Plus MTB R 29″ Dæk
Marathon Plus er et kanttrådsdæk, som her fås til cykler med 29″ hjul. Dækkets SmartGuard punkteringsbeskyttelse er den bedste punkteringsbeskyttelse på markedet, hvilket gør det perfekt til dig, som søger et dæk med optimal beskyttelse mod glasskår, tegnestifter m.m. SmartGuard består af et 5 mm. tykt gummi-lag i dækket. Dækket er med ECE-R75 mærkning, hvilket betyder at det er godkendt til elcykler, som kan køre op til 50 km/t. Dækkets midterribber ruller ubesværet på hårdt underlag, mens de stærke yderknopper giver greb i terrænet.
Dækket vejer ca. 1275 gram – dæktryk afhænger af dækbredde. Denne udgave af Marathon Plus er et tråddæk, hvor kanten af dækket er lavet af stålwire modsat den kevlarwire, der er i foldedæk.
Find den rigtige dækstørrelse
Schwalbe Marathon Plus MTB R fås her i dækstørrelse 29″. For at finde det rigtige dæk til din cykel, kan du med fordel tjekke dit nuværende dæk på din cykel. På siden står en størrelsesangivelse. Et dæk kan f.eks. have størrelsen 29 x 2,10, hvilket svarer til målet (54-622). En fælg kan typisk klare en dækbredde bredere og smallere, men skal være til samme fælgdiameter (her 29″).