Nihola 4.0 Ladcykel

Beskrivelse

*OBS! Alle vores Nihola Ladcykler fremgår på vores hjemmeside for at vise de forskellige modeller. Ofte har vi kun Nihola Family udstillet i vores butik. Ring evt. for at høre vedr. vores udstillede Nihola modeller*

Nihola 4.0 er Nihola’s nyeste ladcykel og den største i sortimentet. 4.0 er bygget til at kunne fragte 4 børn op til 7-8 år i frontladet, hvilket gør ladcyklen perfekt til den store børnefamilie eller til institutioner. Ladet er stærkt og stabilt nok til at kunne laste 120 kg., så der kan også sidde en voksen med to barn i ladet.

De nye Nihola 4.0 modeller er bygget med sorte dobbeltbundede aluminiumsfælge med forstærkede eger i baghjulet. Bremserne er opdateret til nu at være hydrauliske skivebremser, som uden problemer bremser den tunge cykel uanset hastighed. Der er to bremser, som begge er håndbremser. Dermed kommer Nihola 4.0 med friløb og ingen fodbremse. Cyklen er bygget med udvendige gear, da disse er slidstærke og kan holde til belastningen i tilfælde af at ladcyklen kommer med elsystem.

Kassen, som omslutter og beskytter passagere i ladet, yder en ekstra sikkerhed, da kassestellet er opbygget som en dobbelt lukket rørramme uden hjørner. Rammen består at en bund og topramme, som er sammensvejset med lodrette stålrør. Nihola 4.0 er bygget med et specielt front-støtteben og ekstra lav indgang i ladet, så passagerer let kan komme ind og ud uden problemer.

Hvorfor en Nihola 4.0 Ladcykel?

Alle Niholas ladcykler er håndbyggede i Danmark for at holde kvalitetsniveauet i top. Det som adskiller Nihola fra andre ladcykler er, at disse modeller drejer på hjulene frem for ladet. Dette skaber et mere behageligt drejepunkt og sikrer, at passagererne ikke føler “ubehag” i forbindelse med sving.

Når du køber en Nihola 4.0 ladcykel, bliver den bygget på bestilling og efter dine krav. Cyklen kommer som basiscykel med åben kasse. Hertil kan tilbehør tilvælges efter behov. 4.0 kan både fås med og uden elsystem. Elsystemet er fra danske Promovec, som her leverer en kraftig baghjulsmotor. Det medfølgende batteri er 10,4 AH og er placeret i bagagebæreren. Batteriet er let at tage af og på i forbindelse med opladning, og det er låst fast under kørsel og parkering.
Afhængigt af tilbehør koster Nihola 4.0 med elsystem typisk 30.000-34.000.

Se Nihola’s ladcykelmodeller her:

Yderligere information

Størrelse

Mærke

Stelfarve

Sort, Valgfri RAL farve for 1.450 ekstra

Kassefarve

8 Valgfri farver – Typisk vælges sort

Kalechefarve

Enten Sort eller Rød

Gear

Forbremse

Bagbremse

Motorproducent

Total længde

230 cm

Total bredde

89 cm

Max. længde i kasse

106 cm

Max. bredde i kasse

62 cm

Højde på kasse

50 cm

Max. lasteevne

120 kg. + fører

Vægt

37 kg

Afstand fra ladbund til kaleche

94 cm – 104 cm

Afstand fra bænk til kaleche

68 cm – 78 cm