Beskrivelse
*OBS! Alle vores Nihola Ladcykler fremgår på vores hjemmeside for at vise de forskellige modeller. Ofte har vi kun Nihola Family udstillet i vores butik. Ring evt. for at høre vedr. vores udstillede Nihola modeller*
Nihola Family er Nihola’s mest populære ladcykel. Familyen er bygget til at kunne fragte 2 børn op til 7-8 år i frontladet. Ladet er stærkt og stabilt nok til at kunne laste 100 kg., så der kan også sidde en voksen med et barn i ladet.
De nye Nihola Family modeller er bygget med sorte dobbeltbundede aluminiumsfælge med forstærkede eger i baghjulet. Bremserne er opdateret til nu at være hydrauliske skivebremser, som uden problemer bremser den tunge cykel uanset hastighed. Der er to bremser, som begge er håndbremser. Dermed kommer Nihola Family med friløb og ingen fodbremse. Cyklen er bygget med udvendige gear, da disse er slidstærke og kan holde til belastningen i tilfælde af at ladcyklen kommer med elsystem.
Kassen, som omslutter og beskytter passagere i ladet, yder en ekstra sikkerhed, da kassestellet er opbygget som en dobbelt lukket rørramme uden hjørner. Rammen består at en bund og topramme, som er sammensvejset med 5 lodrette stålrør.
Hvorfor en Nihola Family Ladcykel?
Alle Niholas ladcykler er håndbyggede i Danmark for at holde kvalitetsniveauet i top. Det som adskiller Nihola fra andre ladcykler er, at disse modeller drejer på hjulene frem for ladet. Dette skaber et mere behageligt drejepunkt og sikrer, at passagererne ikke føler “ubehag” i forbindelse med sving.
Nihola Family er kåret som den bedste trehjulede ladcykel af dagbladet Politiken samt af det hollandske cyklistforbund.
Når du køber en Nihola Family ladcykel, bliver den bygget på bestilling og efter dine krav. Cyklen kommer som basiscykel med åben kasse. Hertil kan tilbehør tilvælges efter behov. Family kan både fås med og uden elsystem. Elsystemet er fra danske Promovec, som her leverer en kraftig baghjulsmotor. Det medfølgende batteri er 10,4 AH og er placeret i bagagebæreren. Batteriet er let at tage af og på i forbindelse med opladning, og det er låst fast under kørsel og parkering.
Afhængigt af tilbehør koster Nihola Family med elsystem typisk 28.000-31.000.