Beskrivelse
Principia Gravel LTD Alu i sort opsummerer alt det gode fra MTB, Cross og Race, så du kan lade det impulsive råde. Med en gravelbike kan du race på landevejen, lave en afstikker på skovstien og drøne hjem ad grusvejen. Kort fortalt sætter Gravel ingen begrænsninger.
Shimano Tiagra Geargruppe
Denne udgave af Principia Gravel LTD Alu er bygget med 20 udvendige Shimano Tiagra gear. Shimano Tiagra er en intuitiv geargruppe til den alsidige rytter. Geargruppen skifter let, hurtigt og præcist, så du får en god ydeevne. Shimano Tiagra sidder også på en lang række racercykler, da det er let og sikrer høj performance.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Gravel LTD Alu bremser effektivt under alle forhold, er cyklen udstyret med mekaniske Tektro skivebremser. Mekaniske skivebremser fungerer ved hjælp af et kabeltræk, og sikrer kraftig opbremsning under høje hastigheder. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning.
Brede Graveldæk
Dækkene på denne Principia Gravel er 700 x 38C og med et mønster, som kan klare både asfalt, grus og hårdt terræn. Dækket er med naturlig gummiblanding, aggressive knopper på kanterne og punkteringsbeskyttelse. Dette giver dækket et stærkt greb på løst grus, sluger ikke for meget af energioverførslen og skaber minimal støj på asfalteret vej.
Mere om Principia Gravel LTD Alu (Sort)
Denne udgave af Principia’s Gravelbike er i let aluminiumsstel og med alu-forgaffel. Cyklen fås her i mat sort med sandfarvede detaljer, og findes i flere forskellige størrelser. Se billede for størrelsesguide og geometri.