Beskrivelse
BBB FlexRibbon Gel BHT-14 er et alsidigt og fleksibelt styrbånd i hvid fra BBB. Dette high-end styrbånd sikrer godt greb om styret under både tørre og våde forhold, uanset om det er op eller ned ad bakker.
FlexRibbon er lavet i polyurethan, som er et stærkt og robust materiale, der kan holde til forskellige temperaturer. Dette giver styrbåndet god levetid, mens det ikke “smelter” og bliver klamt at holde ved i sommerhalvåret. Det specielle chok-absorberende mikrofibermateriale sikrer stødabsorbering, så dine håndled ikke belastes i samme grad som ved almindeligt styrbånd. FlexRibbon har et diamantformet mønster skåret i hele styrbåndet. Dette sikrer en anti-slip funktion, så dit greb om styret forbedres.
BBB FlexRibbon Gel er vandtæt og svedafledende, og så er det super let at montere. Med styrbåndet følger sluttetape og styrpropper, så styrbåndet er lige til at vikle om styret.
BBB FlexRibbon Gel Styrbånd findes i sort, hvid, rød, neongul og grøn. Der medfølger 2 ruller, så du har styrbånd til hele styret.