Beskrivelse
Centurion Challenger E Dame Elcykel i mat sort med røde og hvide detaljer. Denne Centurion Challenger elcykel er med sine praktiske evner og høje komfortniveau skabt til en travl hverdag. Den yderst moderne tilgang til, hvad en citybike er, er tydeliggjort igennem valget af komponenter og design. Challenger E er udstyret med et skjult højkapacitetsbatteri og en kraftfuld centermotor, der sikrer naturlig fremdrift. Med Challenger E har du alt, du skal bruge til hverdagens gøremål.
Shimano Nexus Geargruppe
Centurion Challenger E er bygget med 7 indvendige Shimano Nexus gear. Shimano Nexus er skabt til den travle hverdag, og kan derfor levere kvalitet, funktionalitet og kræver minimal vedligeholdelse. Nexus har desuden en funktion, som gør ethvert gearskifte let, blødt og hurtigt. En cykel med Shimano Nexus føles altså både komfortabel og let at cykle på. Cyklen er med almindelige kæde, som er galvaniseret og derved bedre rustbeskyttet fra start.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Challenger E bremser sikkert og effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med en fodbremse som bagbremse og en hydraulisk skivebremse (håndbremse) som forbremse. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning.
Yamaha Centermotor Elsystem
Centurion Challenger E Dame kommer med det kraftfulde Yamaha elsystem. Her får du en Yamaha PW-CE centermotor på 250W. Motoren kan trække et moment på 50 Nm og trække op til 25 km/t. Du har på det brugervenlige Yamaha Display A mulighed for at tilpasse motorkraften på fire niveauer. På denne måde kan du selv vælge, hvor meget motoren skal assistere dig. Foruden motorkraft, kan du tænde og slukke lyset samt se hvor hurtigt og langt, du kører.
Modellen kommer med et 500 Wh batteri, som både kan bruges til pendling i byen og til længere ture. Under optimale forhold kan batteriet køre op til 130 km. på en opladning. Dog skal der tages højde for vægt, vejr- og vejforhold samt kørselsmønster.
Mere om Centurion Challenger E Dame
Denne udgave af Centurion Challenger E er i damestel i aluminium. Dame-udgaven fås her i mat sort med røde og hvide detaljer. For ekstra komfort kan styret højdejusteres og vinkles efter behov. Dækkene er brede og punkteringshæmmende. Cyklen fås i forskellige størrelser – se billede for størrelsesguide.