Beskrivelse
BBB HighSix BHS-28 er en justerbar frempind til at montere på cyklen. Her kan du med en 5 mm. unbrako-nøgle let justere dit styr op til enten 40 grader højere eller lavere efter behov.
En højere styrposition vil bringe styret tættere på dig, så du opnår en væsentligt mere komfortabel siddestilling, og får forbedret styringsegenskaber.
En lavere styrposition sikrer en mere aerodynamisk siddestilling med mindre vindmodstand for øget performance.
BBB HighSix er i let aluminium, og passer til alle standard styrdiametre (Ø25,4 mm). HighSix kommer i 3 forskellige længder; 90 mm, 110 mm og 130 mm. Du kan altså finde en frempind, som passer netop dit behov for afstand til styret.
Montering af BBB HighSix Justerbar Frempind
Når BBB HighSix er monteret, kan den justeres i vinklinger fra -40 grader til +40 grader. Frempinden monteres på toppen af cyklens forgaffel – lige over kronrøret. Har din cykel spacere/afstandsringe monteret, kan disse anvendes til højdepositionering af frempinden. Efter frempinden er sat på forgaflen, spændes topskrue og de to skruer i frempinden, så styr og hjul følges ad ved drejning.
Sørg for at spænde topskruen korrekt, da en for stram tilspænding vil medføre en træg styring, og en løs tilspænding vil medføre slør.