Beskrivelse
Gazelle Ultimate C380 HMB Belt i Tropical Blue (Blå Testfarve). På en Gazelle Ultimate elcykel kan du for alvor nyde fritiden! Og den cykler ligeså godt, som den ser ud: super komfortabel og herligt sporty. Med sit innovative og dynamiske design er Gazelle Ultimate en fryd for øjet. Modellen er bygget med motor, batteri og ledningsføring integreret i stellet, hvilket skaber et elegant og iøjnefaldende design.
Kraftig og komfortabel Bosch centermotor
Når du køber en Gazelle Ultimate C380, får du en elcykel med en kraftig og lydsvag centermotor. Motoren er Bosch Performance Line 3.0, som kan yde en motorkraft på op til 65 Nm. Cyklen er udstyret med et kraftigt 500 Wh batteri, som er integreret i stellet. Batteriet er let at afmontere ved opladning – alternativt kan du oplade batteriet direkte fra cyklen.
Du kan helt selv tilpasse motorassistancen på turen – Dette gøres på display og controller, som er monteret på cyklens styr. Her kan du desuden tænde og slukke cykellygterne, samt se hvor hurtigt og langt du kører og et estimat for rækkevidden på batteriopladningen. Du kan beregne en estimeret rækkevidde her.
Enviolo Trinløst Gear
Gazelle Ultimate C380 er designet med det smarte, trinløse gearskift (Enviolo Trekking). Dette gearsystem kræver samme, lave mængde vedligeholdelse som almindelige, indvendige gear. Med et trinløst gearsystem har du dog ikke 3, 5, 7 eller noget andet bestemt antal gear. Her kan du 100% selv tilpasse gearingen til dit behov.
For at gøre cyklen endnu mere vedligeholdelsesfri, er den i stedet for en traditionel kæde udstyret med et Gates remtræk. Et remtræk holder væsentligt længere end en almindelig kæde og kræver ingen vedligeholdelse. Remmen kører altid jævnt, og gearskiftet føles lydløst og glidende.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Gazelle Ultimate bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med hydrauliske skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Mere om Gazelle Ultimate C380 HMB Belt (TESTKØRSEL)
Du får her en cykel med brede dæk og affjedrende forgaffel for god komfort. Styret er let at justere tættere til dig efter behov, og sadel og håndtagene er ergonomiske.
Denne udgave af Gazelle Ultimate C380 HMB er i blå (Tropical Blue), som er Gazelle’s farve til testcykler. Denne model er udelukkende til testkørsel. Ønsker du at købe cyklen, kan den leveres i mørk grå / grøn (Twilight Teal).