Nihola Low Ladcykel

Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

*OBS! Alle vores Nihola Ladcykler fremgår på vores hjemmeside for at vise de forskellige modeller. Ofte har vi kun Nihola Family udstillet i vores butik. Ring evt. for at høre vedr. vores udstillede Nihola modeller*

Nihola Low er Nihola’s ladcykel med lav indstigning, hvor der er mulighed for ekstra lav indstigningshøjde. Low er bygget med et rundt lad, hvilket gør cyklen optimal til at fragte varer og reklameartikler. Ladet er stærkt og stabilt nok til at kunne laste 100 kg.

Nihola Low kommer som standard med lav indstigningshøjde på 43 cm. Ønskes en ekstra lav indstigningshøjde på 32 cm., kan dette tilkøbes i forbindelse med bestilling af cyklen. De to indstigningshøjder kan ses på billede nr. 4 (sort er med 32 cm., mens orange er med 43 cm. indstigningshøjde).

Denne Nihola model er specielt udviklet til solokørsel. Hvis det ønskes, kan der dog monteres et barnesæde i kassen. Low kan desuden bygges med specialpedaler, automatisk sadelløft og elsystem.

Nihola Low er bygget med dobbeltbundede aluminiumsfælge med forstærkede eger i baghjulet. Bremserne består af en fælgbremse på baghjulet, og et sæt rullebremser på forhjulene. Der er to håndbremser og dermed friløb og ingen fodbremse. Nihola Low er bygget med udvendige gear, da disse er slidstærke og kan holde til belastningen i tilfælde af, at ladcyklen kommer med elsystem.

Hvorfor en Nihola Low Ladcykel?

Alle Niholas ladcykler er håndbyggede i Danmark for at holde kvalitetsniveauet i top. Det som adskiller Nihola fra andre ladcykler er, at disse modeller drejer på hjulene frem for ladet. Dette skaber et mere behageligt drejepunkt og sikrer, at passagererne ikke føler “ubehag” i forbindelse med sving.

Når du køber en Nihola Low ladcykel, bliver den bygget på bestilling og efter dine krav. Cyklen kommer som basiscykel med åben kasse. Hertil kan tilbehør tilvælges efter behov. Low kan både fås med og uden elsystem. Elsystemet er fra danske Promovec, som her leverer en kraftig baghjulsmotor. Det medfølgende batteri er 10,4 AH og er placeret i bagagebæreren. Batteriet er let at tage af og på i forbindelse med opladning, og det er låst fast under kørsel og parkering.
Afhængigt af tilbehør koster Nihola Low med elsystem typisk 32.000-34.000.

Se Nihola’s ladcykelmodeller her:

Yderligere information

Størrelse

Mærke

Stelfarve

Sort, Valgfri RAL farve for 1.450 ekstra

Kassefarve

8 Valgfri farver – Typisk vælges sort

Gear

Forbremse

Bagbremse

Motorproducent

Total længde

180 cm

Total bredde

89 cm,  85 cm ved skråstillede hjul

Max. længde i kasse

60 cm

Max. bredde i kasse

60 cm

Højde i kasse

49 cm.

Max. lasteevne

100 kg + fører

Vægt

43 kg.