Beskrivelse
Nishiki Pro SLD Dame er en let sportscykel, som her fås i mørk pink med sorte detaljer. Nishiki Pro SLD kombinerer de praktiske egenskaber fra en sportscykel med de præstationsdygtige egenskaber fra en racercykel. Du får derfor her en let cykel med højkvalitets gear, dæk og meget andet.
Shimano Tiagra Geargruppe
Nishiki Pro SLD er bygget med 20 udvendige Shimano Tiagra gear. Shimano Tiagra er en intuitiv geargruppe til den alsidige rytter. Geargruppen skifter let, hurtigt og præcist, så du får en god ydeevne. Shimano Tiagra sidder også på en lang række racercykler, da det er let og sikrer høj performance.
Kraftige og pålidelige bremser
For at sikre, at Nishiki Pro SLD bremser effektivt i al slags vejr, er cyklen udstyret med to hydrauliske Shimano skivebremser. Hydrauliske skivebremser fungerer ved hjælp af et olietryk, som kører indvendigt i bremsekablerne. Dette bremsesystem kræver ikke samme mængde vedligeholdelse som fælgbremser. Her er det dog vigtigt en gang i mellem at tørre bremseskiven af for snavs for at reducere piv-støj ved bremsning. Da der er to håndbremser, har denne cykel ikke nogen fodbremse.
Schwalbe Delta Cruiser Dæk
Nishiki Pro SLD er designet med Schwalbe Delta Cruiser dæk (700 x 32C), som er letrullende og med Schwalbe’s K-Guard punkteringsbeskyttelse. Dækket er designet til pendling og lange ture på landevejen, og har et mønster, som sikrer godt vejgreb året rundt.
Mere om Nishiki Pro SLD Dame (Mørk Pink)
Denne udgave af Nishiki Pro SLD er i damestel i let aluminium. Dame-udgaven fås i farven Mørk Pink med sorte detaljer, og findes i flere forskellige størrelser. Se billede for størrelsesguide.